IT i undervisningen



« | »

Tabletcomputerne kommer

Der er en bevægelse igang i IT-industrien. De store spillere på computermarkedet satser mere og mere på tabletcomputere. Touchteknologi ses som den vej udviklingen kommer til at gå. Hvad kommer det til at betyde for undervisningen?

Mange skoler har i disse tider diskussioner om, hvordan iPads og andre tabletcomputere kan bruges pædagogisk og didaktisk. Nogle steder er man igang med at tage springet helt og holdent væk fra traditionelle IT-løsninger og istedet satse på en tabletløsning. Et efterhånden kendt eksempel er Odder Kommune, som arbejder med en 1til1 løsning med iPads til alle lærere og til alle folkeskoleelever. I følge Oddernettet fik alle elever fra 0-10 klasse en iPad d.5 januar 2012. Strategien er, at iPad’en skal bruges aktivt i undervisningen og erstatte fysiske læringsmaterialer og bøger. Der er ingen tvivl om, at satsningen er dristig og at det bliver spændende at følge udviklingen i Odder i de næste år. Jeg var for nylig til en konference i København, hvor en repræsentant fra Odder Kommune præsenterede deres ideér. En af begrundelserne, han kom med, var, at løsningen faktisk ikke var dyrere, end hvis kommunen var fortsat med deres hidtidige løsning. En løsning hvor der vel at mærke ikke var en maskine pr barn, men måske  en maskine pr 3 eller 4 børn. Han fremhævede også, at kopieringsudgifterne ville falde dramatisk, da stort set alle tekster ville være tilgængelige på iPad’en. Det kræver naturligvis at lærebogsforlagene er med på vognen. Men det ser ud til, at de langt hen af vejen har set, hvorhen vinden blæser. Et forlag som Systime har med deres platform Ibogen et glimrende afsæt til at gøre sig gældende i en tabletorienteret undervisning. Deres platform er ikke specifikt tabletorienteret. Den fungerer ligeså godt på en almindelig computer, men potentialet i tabletcomputernes fleksible natur gør, at Systime allerede er optimeret til fremtiden. Det er ganske interessant.

Hvorfor er en iPad eller en anden tabletcomputer bedre end en almindelig laptop? Det er den heller ikke nødvendigvis. Som teknologien er nu, så har disse maskiner nogle begrænsninger. Vi som undervisere skal bare gøre os klart, at eleverne ikke ser de samme begrænsninger, som vi ser. Et punkt, der ofte bliver fremhævet, er manglen på et fysisk tastatur. Kan man skrive et studieretningsprojekt i gymnasiet på et skærmtastatur? De fleste lærere vil sige nej, men faktum er, at de unge allerede skriver lange tekster på skærmtastaturer. Vores computerparadigme er ikke det samme som deres. De er vokset op med skærmtastaturer og touchteknologi. Så mange af dem er ikke bundet af en opfattelse af, hvad en computer skal kunne. Så i vores diskussioner om hvad en tabletcomputer kan og ikke kan, skal vi huske på, at vores synsvinkel er markant anderledes end de unges.

Der findes lige nu to konkurrerende systemer inden for dette område. Den mest kendte maskine er iPad’en, som bliver fremstillet af Apple. De var de første på markedet, og deres designfilosofi er, at maskinen skal have en simpel betjening, som alle intuitivt kan forstå. Alternativet er en af de mange Androidbaserede tabletcomputere, som er i handlen. Dette er et langt mere broget marked. Hvis man vil undersøge hvad en androidtablet kan, så skal man som minimum vælge en, som kører Android 3.0 eller højere. Der findes en lang række tablets, som kører Android 2.2 eller 2.3. Brugeroplevelsen på dem er markant ringere end den man vil opleve hos iPad’en eller Android 3.o baserede maskiner. Android opfattes af mange som mindre intuitivt end iPad’en men samtidigt også mere fleksibelt og åbent for tilpasning fra brugerens side.

Begge systemer opererer med apps, som er navnet på de mange små programmer, man kan downloade for at udvide funktionaliteten på sin maskine. Min opfattelse er, at iPad’ens rolle som markedsleder og det faktum, at den var først på markedet, gør, at udvalget af apps er mere modent og alsidigt. Men der findes også rigtigt gode apps til Android og forskellen udjævnes med stor hastighed.

Man skal vide, at iPad’en er den de facto standard, som alle andre maskiner måles op imod. Det er et spændende område, og det, der gælder idag, gælder næsten med sikkerhed ikke om et år. Derfor må man gøre sig klart, at hvis man vælger at satse på en IT-struktur, hvor tabletcomputere spiller en stor rolle, så er der ikke noget, som hedder fremtidssikret. Et 2-årigt tidsperspektiv er alt, hvad man kan regne med. Så skal markedet analyseres igen. Så hurtigt går udviklingen. Vi må som undervisere bare forsøge at holde os nogenlunde ajour med de muligheder, teknologien fører med sig. Eleverne vil næsten altid være et mulehår foran på det punkt. Det eneste, vi ikke må, er at blive reaktionære. Det holder vores uddannelsessystem ikke til. Den teknologiske udvikling har så stort et momentum, at de, som ikke følger med, bliver efterladt på perronen. Det går ikke, hverken for vores skyld, eleverne skyld eller for samfundets skyld.

Posted by on 21/02/2012.

Tags: , , , ,

Categories: Opinion

0 Responses

Leave a Reply

« | »




Recent Posts


Pages



Switch to our desktop site