Podcast med Audioboo

audioboo

Podcasts er blevet en populær arbejdsform i gymnasierne. En del lærere bruger podcasts som alternativ til skriftlige afleveringer. Særligt i sprogfag kan det have sin berettigelse at lade eleverne aflevere et indtalt produkt frem for et skriftligt. Det kan naturligvis ikke erstatte skriftligheden fuldstændigt, men kan med fordel anvendes som afveksling i undervisningen. Der er mange måder at lave podcasts på. En interessant måde er at anvende internetservicen Audioboo.

Audioboo er en slags auditiv pendant til Youtube. Man opretter en konto på Audioboo.fm og så er man klar. Man kan indspille sin podcast også kaldet et Boo via browseren og computerens mikrofon, men man kan også indspille ved hjælp af sin smartphone. Audioboo tilbyder apps til både iPhone, Android og Nokiatelefoner. Det er smart, fordi stort set alle elever har en kompatibel telefon i lommen. Hvis man opretter en klassekonto på Audioboo, kan man give loginoplysningerne til sine elever. Så kan de gå igang med indspille Boos direkte fra deres telefon. Den gratis udgave af Audioboo giver 3 minutters optagetid pr. Boo. Det lyder måske ikke af meget, men det kan måske hjælpe eleverne til at fokusere deres indspilning. Det vil hjælpe eleverne til at lave mere vedkommende indhold og dermed gøre det spændende for lytteren, hvad enten det bare er læreren, klassen eller resten af verden. Da Audioboo er gratis kan kan også lade eleverne lave individuelle konti og så følge hinandens Boos.

Audioboo fungerer som et sociale netværk, så man kan følge interessante mennesker, der lægger Boos op. Det er også muligt at kommentere på hinandens udsendelser. I den forstand kan Audioboo sammenlignes med en radiostation, hvor indholdet er skabt af brugerne selv. Som udgangspunkt er ens Boos tilgængelige for hele verden. Det skal man have i tankerne, hvis man vil give sig i kast med Audioboo. Eleverne skal vide, at deres Boos kan høres af andre. Det stiller krav til udformningen af de opgaver, eleverne skal løse ved hjælp af Audioboo. Eleverne skal føle sig trygge ved at dele deres arbejde med andre, så det er altså vigtigt, at de ikke føler sig udstillede. På den anden side vil en del nok se det som en interessant mulighed, der taler til deres indre stjernefrø. Muligheden for potentielt at nå et stort publikum er der i hvert fald.

Eleverne har mulighed for at dele deres Boos med andre via Twitter, Facebook eller andre sociale netværk. Det er også muligt at indlejre Boos på en hjemmeside, på samme måde som man kan indlejre Youtube videoer. Audioboo er på den måde meget socialt orienteret i sin tilgang til indholdet servicen.

Læs mere og se en introduktionsfilm på www.audioboo.fm

Leave a Comment

comm comm comm

Switch to our mobile site