IT i undervisningen



« | »

Linux – et alternativ til Windows og Mac

De fleste almindelige mennesker forholder sig ikke til, hvad det er, der får deres computer til at fungere. Men rent faktisk  findes der alternativer til de to store platforme Windows og Apple OSX. Et af disse alternativer hedder Linux. Linux er ikke en enkelt ting. Linux er betegnelsen for den software, som styrer selve computerens hjerne – altså processoren. Oven på denne kernefunktion, har en lang række forskellige firmaer og enkeltpersoner bygget styresystemer, som alle har Linuxkernen til fælles. Det kaldes en distribution. Linux er open source, hvilket vil sige, at den licens, softwaren er underlagt, tillader alle at studere kildekoden og ændre den, hvis man ønsker det. Det kan lyde meget nørdet – det var det også engang. Men de seneste par år, er der sket et veritabelt tigerspring i brugervenligheden i de store Linuxdistributioner. Linux er ikke raketvidenskab. Det er også for almindelige mennesker.

En af fordelene ved Linux er, at systemet kræver meget mindre computerkraft end både Mac OSX og Windows. Mange Windowsbrugere oplever, at deres computer bliver langsommere over tid. Det er ofte begrundelsen for at skifte computeren ud. Men rent faktisk kan man forlænge sin computers livstid betragteligt, ved at skifte Windows ud med en Linuxdistribution. Det vil ofte opleves som om man har fået en splinterny computer, som bare flyver derudaf.

Linux har en række fordele frem for både OSX og især Windows. Grundlæggende er systemet mere sikkert, da det opererer med nogle anderledes sikkerhedsforanstaltninger. For eksempel kan et program ikke køre, uden at administratoren har givet lov til det. Man kan  ikke installere software uden at angive en grundlæggende kode. Det kan måske lyde omstændeligt. Det er det nu ikke, fordi Linux på samme vis som Apple har et centraliseret sted, hvor al software kan hentes – for det meste ganske gratis. Faktisk har Apple nuppet ideen til Appstoren fra Linuxsystemernes softwarecentre.

I disse softwarecentre, som i Linuxkredse kaldes repositories, kan man hente software, der kan dække næsten ethvert behov. Langt det meste af den software, der ligger i linuxdistributionernes repositorier er open source og i øvrigt gratis. Når man installerer en linuxdistribution på sin computer, følger der en lang række programmer med. De forskellige distributioner indeholder forskellige programmer, men fælles er, at man kan komme igang med at bruge sin computer med det samme.

En ting man dog skal være opmærksom på, hvis man vil prøve Linux af, er, at man ikke nødvendigvis kan køre den software, man plejer på systemet. Man kan ikke umiddelbart installere et Windowsprogram på maskinen. Der findes nogle metoder, så man kan narre programmet til at tro, at det kører på en Windowsmaskine, men det fungerer ikke for alle programmer. En af disse metoder er programmet Wine, som fungerer ved at pakke Windowsprogrammet ind i noget kode, hvilket får det til at tro, at det kører på en Windowsmaskine. Det fungerer godt for en lang række programmer, mens andre ikke fungerer. Imidlertid kan man næsten altid finde et open source alternativ til langt de fleste Windowsprogrammer.

Hvis man er interesseret i at afprøve Linux, er det meget nemt at komme til. Som sagt er der mange varianter af Linux, men en af de mest populære og lettest tilgængelige er distributionen Ubuntu. På Ubuntus hjemmeside kan man downloade styresystemet. Her findes også instruktioner til hvordan man brænder en cd-rom eller DVD med systemet på. Man kan også lægge systemet på en USB-nøgle. Begge metoder gør en istand til at afprøve systemet uden at slette noget på sin computer. Man starter simpelthen sin computer op med enten cd-rommen, Dvd’en eller USB-nøglen sat i. Muligvis skal man afbryde opstarten ved at trykke på Esc, en af F-tasterne eller den tast, systemet selv i opstartsbilledet fortæller, vil afbryde opstarten. Inde i den menu, der derved kommer frem, navigerer man hen til “boot-order” eller et menupunkt, der hedder noget tilsvarende. Her ændrer man boot-rækkefølgen, hvilket vil sige, at man fortæller computeren, at den skal starte op fra det optiske drev eller USB-nøglen før den starter op fra harddisken. Denne rækkefølgeændring har ikke nogen betydning for opstarten af ens sædvanlige system. Det lyder måske svært, men hvis man holder sig til at ændre i boot-order, så burde man ikke have nogle problemer.

Efterfølgende vil computeren starte Ubuntu op og køre systemet enten fra cd-rommen, Dvd’en eller USB-nøglen. På den måde kan man afprøve, om ens hardware fungerer med Ubuntu. Særligt skal man være opmærksom på om ens trådløse netværk fungerer. Det er et af de få steder, hvor man nogle gange kan opleve problemer. Hvis man kan lide, hvad man ser, har Ubuntu et ikon på skrivebordet, som tillader en, at installere systemet ved siden af Windows. Man kan også slette Windows helt. Installationsprogrammet er omhyggelig med at forklare, hvad man er igang med, så hvis man læser instruktionerne på skærmen, så burde man ikke komme i problemer.

Et alternativ er at installere Ubuntu som et virtuelt system inde i Windows. I det tilfælde skal man sætte sin Ubuntudisk eller USB-nøgle i computeren, mens man er logget ind i Windows. Derved starter et program op, som lader en oprette en virtuel harddisk på Windowsharddisken. Denne løsning er udmærket, men systemet kører en smule langsommere, end Ubuntu gør, hvis det er installeret på almindeligvis på harddisken.

Ubuntu rummer kontorsoftware, software til billedbehandling og billedorganisering, et videoredigeringsprogram og en lang række andre programmer, så man med det samme kan gå igang med at være produktiv. Samtidig kan man hente et utal af programmer i Ubuntu Software Center, som ligger i den program-dock, der ligger i skærmens venstre side.

En af Linux’s største forcer er det utal af mennesker, som gerne vil hjælpe i de mange Linuxfora, der er på nettet. Hvis man har et problem, søger man bare på det i Google, og straks får man en lang række resultater, hvor netop ens problematik bliver forklaret. Hvis man ikke kan finde en løsning, må man gå ind på eksempelvis Ubuntus hjælpeforum og stille spørgsmålet derinde. Ofte vil det blive besvaret i løbet at ingen tid.

 I forhold til undervisning har Linux og open source den store fordel, at man gerne må kopiere programmerne til alle sine elever. Langt det meste open source software er gratis og må i sin essens gerne deles med andre. Der er derfor ikke noget i vejen for at stikke sine elever en Ubuntu-usb og arbejde på en fælles platform. I et fag som datalogi er det oplagt, da man med open source software gerne må studere koden bag og lave ændringer i den. Det kan anspore nogle elever til at blive kreative.

Man har også mulighed for at opfriske gamle computere, som ellers ville blive betragtet som udtjente og eksempelvis dele gamle skolecomputere ud til elever, som måske ikke har midlerne til at købe deres egen computer.

Linux rummer mange muligheder, og hvis man er nysgerrig, kan man få mange produktive oplevelser ud af at prøve et anderledes styresystem. De fleste distributioner bliver opdateret med en langt højere frekvens end både Windows og Apple OSX. Ubuntu bliver opdateret hver 6 måned, så hvis man bruger Linux, vil man hele tiden få de nyeste funktioner tilføjet til sit system.

Links:

Ubuntu, Linux Mint, OpenSUSE, Distrowatch, Linux Foundation

Posted by on 21/05/2012.

Tags: , , , , , ,

Categories: Kategorier, Opinion, Værktøjer

0 Responses

Leave a Reply

« | »




Recent Posts


Pages



Switch to our desktop site