IT i undervisningen



« | »

LibreOffice – et alternativ til Word

Langt de fleste har en windows-pc som deres primære computer. Det gælder både lærere og elever. De fleste computere, der sælges, har en prøveversion af Microsoft Office installeret, eller sælgeren tilbyder denne software som et tilkøb. Microsoft Office en en samling glimrende programmer, og både Word, Excel og Powerpoint er de facto standard i IT-verdenen idag. Imidlertid er det ret dyrt at købe Officepakken. Alligevel anser de fleste det som en nødvendighed. En computer uden et tekstbehandlingsprogram giver ikke megen mening. Det er her, man kan overveje en open source løsning.

“Hvad er open source?”, vil nogle sikkert spørge. Open source er modsætningen til closed source, hvilket vil sige at open source-programmer har en åben kildekode. Det betyder, at enhver kan, og har ret til, at læse koden og ændre i den, hvis man ønsker det. Det må man ikke ved closed source-programmer. Når du klikker “accepter” til licensbetingelserne, når du installerer et Microsoft program, så klikker du også ja til, at det er forbudt for dig at læse koden og ændre i den. Det har selvfølgelig ikke den store praktiske betydning for almindelige computerbrugere, men det har den fordel, at open source softwaren oftere bliver opdateret og sikkerhedshuller bliver lukket. Der sidder nemlig i tusindvis af dygtige computerprogrammører ude i verden, og arbejder på disse open source projekter helt frivilligt. De lukker hullerne så snart de bliver opdaget til fordel for brugerne.

LibreOffice er en open source kontorpakke med alternativer til programmerne i Microsoft Office. Der er et tekstbehandlingsprogram, et regnark, et præsentationsprogram og en række andre kontorrelaterede programmer. Programmerne ligner Microsoft Office på mange punkter, og er derfor ligetil at begynde at arbejde med. LibreOffice er gratis at downloade og fuldt lovligt at dele med andre. Det er også kompatibelt med de formater, som Microsoft Office bruger,  der som sagt er standardformaterne alle bruger. LibreOffice er inde i en rivende udvikling. Sidste år løsrev en gruppe programmører sig fra OpenOffice.org, som var det mest populære open source alternativ til Microsoft Office. Årsagen var et skift i ejerskab af det firma, som stod bag softwaren. Programmørerne stiftede en fond, som har til formål at udbrede LibreOffice. I løbet af det år, er LibreOffice blevet det mest udbredte alternativ til Microsoft Office.

En del gymnasier er begyndt at kræve, at deres elever møder op med en bærbar pc i skoletasken. For at det giver mening, skal disse computere have relevante programmer installeret. I den forbindelse kan det være en god ide, at tilbyde LibreOffice som fælles grundlag, idet det som sagt er ganske gratis. Programmet kan lægges ud på skolernes hjemmesider til fri download eller man kan linke til den danske udgave af LibreOffice.

Som lærer kan det også være formålstjenligt at have LibreOffice installeret. Man kan nemlig godt komme ud for, at elever sender dokumenter i besynderlige formater, som ens Word-program ikke lige kan åbne. LibreOffice åbner langt de fleste formater uden problemer. Så selvom man ikke nødvendigvis vil bruge LibreOffice som sin primære kontorsoftware, så kan det sagtens finde anvendelse alligevel.

Lær mere om LibreOffice ved at klikke her

 

Posted by on 23/03/2012.

Tags: , , , , , ,

Categories: Kategorier, Kunstneriske fag, Naturvidenskabelige fag, Samfundsfag, Sprogfag, Værktøjer

One Response

  1. [...] En PC med Windows har også præinstallerede programmer, men ikke af samme kvalitet og kreative spændvidde som Apples computere har. En ting, som begge systemer har til fælles, er, at man efter indkøbet af computeren selv skal sørge for at installere et tekstbehandlingsprogram og anden kontorsoftware. Det følger nemlig ikke med. De fleste køber Microsofts Officepakke, som både findes i en PC-version og en Mac-version. Der findes dog flere glimrende og gratis alternativer som for eksempel open source kontorpakken LibreOffice, som man kan læse mere om her. [...]

    by Apple kontra Windows – hvilken computer skal man vælge? | IT i undervisningen on May 21, 2012 at 16:38

Leave a Reply

« | »




Recent Posts


Pages



Switch to our desktop site