iBogen – et digitalt alternativ til papirbøger

litteraturens veje

Flere forlag har set, at udviklingen inden for undervisningsmaterialer ligger i det digitale domæne. Blandt de lærebogsforlag, der har profileret sig mest  på den front de sidste par år, er Systime. De lancerede for flere år siden konceptet iBog. Begrebet skal ikke forveksles med begrebet ebog. Forskellen består grundlæggende i, at iBogen fra Systime dybest set er bygget op som en raffineret interaktiv hjemmeside med mulighed for at tage notater og med en linkbaseret navigation, mens ebøger i højere grad er statiske tekster, der kan læses digitalt. Det skal dog retfærdigvis siges, at hvis man læser ebøger på en tabletcomputer eller en dedikeret ebogslæser, har man ofte mulighed for at tilføje egne notater, ligesom ebogen kan rumme ekstra information i form af ordforklaringer og lignende.

Systime har satset massivt på iBogen som koncept for fremtidens lærebøger. I skrivende stund ligger der over 170 iBøger på Systimes hjemmeside Anvendelsen af bogen i undervisningen foregår på licensbasis. Det vil sige, at skolen skal købe licenser til det antal elever, der forventes af bruge bogen. Netop licensmodellen er ofte til diskussion, når faggrupper skal blive enige om, hvorvidt man skal anskaffe licenser til iBøger. De fleste gymnasier opererer med et 10-årig levetid for almindelige papirbøger. Det vil sige, at udgiften for indkøbet af bøgerne skal fordeles på 10 år. Hvis prisen på en 3-årig licens til en grundbog ikke er tilsvarende billig, (man skal jo forny licensen hvert 3 år), så kan prisen blive højere, end den ville være for papirudgaven.

Det er en reel problematik, som ikke kun Systime må forholde sig til, men hele forlagsbranchen. Hvad er en rimelig prissætning for et digitalt værk? Et værk som ikke har nogen fysisk form og som derfor kun skal opbevares som en enkelt kopierbar fil på en server? Den almindelige forlagsbranche har ikke fundet løsningen endnu. Inden for lærebogsforlagene kan argumentet for en løbende udgift til grundbøger være, at forlagene løbende kan forbedre og opdatere indholdet i de digitale udgaver, uden meromkostninger for køberne. Det er en relevant pointe i en tid, hvor ny viden og information i stadig stigende grad forventes at blive anvendt i skolerne. Mange skolers satsning på digitalisering af klasseværelset gør også forlag som Systimes bestræbelser på at levere relevant digitalt materiale nødvendigt. En iBog kan både anvendes på en almindelig computer eller på en tablet/iPad. Selvom konceptet stadig udvikles, så er ideen om et platformuafhængigt materiale god.

Læs mere om Systimes iBog og prøv den selv her

Læs artikel om Lectios indtog på ebog/eværks-scenen her

Leave a Comment

comm comm comm

Switch to our mobile site