IT i undervisningen



« | »

Hvilken browser bruger du?

De fleste mennesker forholder sig ikke til, hvilken browser de navigerer rundt på internettet med. Men det kan der være god grund til at gøre. Browseren er nemlig ved at blive det vigtigste program på folks computer. Der er en stor sandsynlighed for, at du sidder og læser denne tekst i Internet Explorer. Du har måske aldrig forholdt dig til, hvilken rolle browseren spiller i din oplevelse af internettet. Måske ved du ikke, at der findes alternativer, eller at disse alternativer til Internet Explorer byder på en lang række interessante og nyttige muligheder, som kan gøre livet på nettet nemmere og mere produktivt.

Aller først skal det slås fast, at der naturligvis ikke er noget galt i at bruge Internet Explorer til navigation på nettet. Så længe man bruger den nyeste og sikreste version, er Internet Explorer glimrende til netsurf. Imidlertid findes der en række interessante alternativer, som på hver deres måde kan gøre netoplevelsen og ens produktivitet højere. De tre mest gængse alternativer er Firefox, Chrome og Opera. Her er Apples Safari ikke regnet med, da alle macbrugere som udgangspunkt har Safari installeret. De tre alternativer til Internet Explorer fungerer også på en Mac, og fordelene gælder ligeledes på denne platform.

Hvorfor skal man så overveje en alternativ browser? Tidligere var sikkerhed en væsentlig grund til at overveje en anden browser end Internet Explorer, men det er ikke på samme måde relevant idag. De forskellige browsere har stor fokus på sikkerhed, og sikkerhedshuller bliver som oftest opdateret hurtigt. Hastigheden hvormed en browser loader en hjemmeside kan til gengæld gøre internetoplevelsen mærkbart bedre. Her har Googles Chrome browser længe brillieret. Lifehacker.com har netop testet de mest populære browsere, og den test viser, at Chrome stadig rangerer i toppen af hastighedsfeltet. Hvis man kommer fra en ældre version af Internet Explorer og begynder at bruge Chrome, vil man opleve en markant hastighedsforbedring.

Nu er det imidlertid ikke kun hastigheden, der gør, at man bør overveje at skifte browser. Især Chrome og Firefox har et enormt lager af smarte tilføjelser, der udvider browserens funktioner og gør den daglige færden på nettet lettere og mere produktivt. Tidligere har jeg skrevet om Evernote her på siden. Evernotes webclipper er et eksempel på et browser-plugin, der gør det supernemt at klippe hjemmesider ind i Evernote. Web-clipperen kan man tilføje fra Evernotes hjemmeside, fra Chromes plugin-side eller Firefox’s add-on-side. Den vil derefter befinde sig i browserens værktøjslinje. Når man er på en interessant hjemmeside, som man gerne vil gemme, trykker man på knappen og hjemmesiden vil blive klippet ind i Evernote.

Der findes tusindvis af tilføjelser til de forskellige browsere. De fleste til Chrome og Firefox men også Opera har et fornuftigt katalog af tilføjelser. Det kan derfor være en god ide at gå på opdagelse på de nævnte browseres plugin-sider og finde værktøjer, der vil gøre ens hverdag nemmere. Her på siden vil jeg løbende præsentere nyttige plugins til især Chrome og Firefox. Stay tuned.

Find de forskellige browsere her:

Firefox

Chrome

Opera

Posted by on 21/01/2013.

Tags: , , , , , , , , ,

Categories: Kategorier, Værktøjer

0 Responses

Leave a Reply

« | »




Recent Posts


Pages



Switch to our desktop site