Har Ebog-læsere en berettigelse?

Kindle

I teknologipressen kan man læse, at salget af dedikerede ebog-læsere er stagnerende eller måske endda faldende. Produkter som Amazons Kindle, Sonys Ereader, Kobo og andre ebog-læsere med e-ink skærmteknologi og en funktionalitet begrænset til læsning er ved at blive fortrængt af tabletcomputere. Hvorfor have to produkter, når man ganske udmærket kan læse sine ebøger på en iPad?

Det er også et ganske fornuftigt spørgsmål. Hvis man skal opregne nogle fordele ved at læse ebøger på en dedikeret ebog-læser, så kan man nævne skærmteknologien, der rent faktisk er mere behagelig at læse på sammenlignet med en lcd-skærm. Man kan også nævne manglen på forstyrrende distraktioner i form af forstyrrende meddelelser om indgående emails og andre meddelelser samt fristelsen for lige at tjekke Facebook eller surfe på nettet, som fordele ved disse produkter. Man fordyber sig ganske enkelt på samme måde som med en rigtig bog, når man ikke hele tiden skal forholde sig til tablet-computerens andre funktioner.

Der er nogle faktorer, man skal forholde sig til, hvis man ønsker at anskaffe sig en eboglæser. Den vigtigste faktor er ,hvor let det er at tilføje indhold på maskinen. Det danske ebog-marked er ikke voldsomt stort endnu. Forlagene har været ganske sløve til at imødekomme denne nye teknologi. Det har for øjeblikket den konsekvens, at man kan opleve, at en ebog er dyrere at anskaffe end den tilsvarende papirudgave. Det giver objektivt set ingen mening. Stort set alle forfattere skriver og afleverer deres bøger elektronisk. Det kræver ikke megen know-how at forvandle et worddokument til en ebog. Jeg har hørt forlag argumentere for de høje priser med, at det koster at have bøgerne liggende på servere på nettet og at den båndbredde, der skal bruges er kostbar. De ord klinger hult, når man ser på hvad lagerplads på internettetrent faktisk koster. Almindelig lagerplads i den virkelige verden er langt dyrere. Så forlagenes tøven med at lancere ebøger til priser, der afspejler deres reelle omkostninger, er forfejlet. Det handler i højere grad om at holde fast i en forældet forretningsmodel. Man har set samme konservatisme i musikindustrien og filmindustrien. Begge industrier der nu er ved at få succes med at tilbyde deres indhold på let tilgængelige indholdstjenester som eksempelvis Spotify og Netflix.

Hvis man ønsker et veludbygget “økosystem” bag sin eboglæser, kan man ikke komme uden om Amazons Kindle. Med et bagkatalog, der tæller over en million titler, er Amazon standarden, ebog-læsere og deres økosystemer måles efter. Kindle er ikke kun en fysisk ebog-læser. Kindle er også et program på ens computer, en app på mobiltelefoner og tablets. Det er ret smart, da ens fremskridt i bogen hele tiden er ajourført på tværs af ens hardware. Bagsiden ved Amazons produkt er, at bagkataloget overvejende er på engelsk. Man kan dog indlæse dansksprogede titler, men de er ikke umiddelbart tilgængelige i Amazons online butik. Der er selvfølgelig alternativer, men de ebog-læsere, der er forhandles i Danmark, har ikke samme massive indhold til at bakke brugeroplevelsen op.

Et godt sted at finde ebøger, som man også kan bruge i undervisningen, er på Gutenberg Projektets hjemmeside. Her kan man finde mange klassikere, der alle har det til fælles, at ophavsretten er udløbet. Derfor ligger de frit tilgængeligt for alle på nettet. Gutenberg Projektet indeholder også ældre danske værker, der bestemt er relevante i en undervisningssammenhæng. Herman Bang og Johs. V. Jensen er eksempelvis repræsenterede på Gutenberg Projektets hjemmeside.

De fleste ebog-læsere kan læse det gængse ebog-format epub uden problemer. Imidlertid skal man konvertere epub til Kindles format, hvis man vil læse bøger fra Gutenbergprojektet på maskinen. Det er ganske let. Under alle omstændigheder har man brug for et program til at administrere sine ebøger. Her er det gratis open source program Calibre det bedste bud. Programmet holder styr på ens ebøger. Man kan have en sikkerhedskopi af sit bibliotek på sin computer. Endelig er Calibre istand til at konvertere mange forskellige tekstfiler til formater, ebog-læserne kan forstå. Det betyder, at man kan konvertere egne tekster, tekster hentet fra nettet og andre kilder, og opbygge et elektronisk bibliotek til brug i undervisningen. Filerne kan derefter deles med eleverne via Dropbox, Lectio, Google Drive, email eller hvilken platform ens skole nu bruger til kommunikation med eleverne.

Man skal være opmærksom på, at hvis man ønsker at anvende bibliotekernes ereolen-service, kan man ikke benytte sig af en Kindle. Det skyldes, at de danske forlag kræver, at udlånene i ereolen beskyttes med en såkaldt DRM-beskyttelse. Hvis man vil benytte ereolen, skal man overveje en alternativ ebog-læser eller benytte en tablet/iPad. Ereolen var indtil for nylig en interessant spiller på det danske ebog-marked, men uoverensstemmelser med forlagene stækkede servicen betydeligt sidste år. Det er ærgerligt, da det er nødvendigt for et stagnerende bogmarked at overbevise læserne om, at ebøger er fremtiden. Et fornuftigt tilbud fra bibliotekerne ville være en god vej at gå. Udvalget i ereolen var dog også før tilbageslaget relativt begrænset.

 

 

Leave a Comment

comm comm comm

Switch to our mobile site