Facebook i undervisningen?

Written by  //  10/01/2012  //  Sociale medier  //  1 Comment

Facebook

Der tales meget om sociale netværk i disse tider. Mange skoler har diskussioner på lærerværelset om, hvorvidt skolen skal lukke for adgangen til Facebook på skolens netværk.

Diskussionerne er vigtige, men hvis en skole vælger at forsøge at lukke for adgangen til Facebook, skal man være klar over, at en sådan blokering kan omgås af IT-kyndige elever. Desuden har rigtigt mange computere idag indbygget mobilt bredbånd, hvilket gør, at eleverne slet ikke benytter skolens netværk til at komme på internettet. For disse elever har en blokering ingen effekt.

Derfor er spørgmålet nærmere, hvordan man kan inddrage sociale medier som eksempelvis Facebook i undervisningen. Tænk på hvor meget energi eleverne lægger i deres tilstedeværelse på Facebook. Hvis blot en brøkdel af den energi kan kanaliseres over i relevant undervisning, så har man et potentiale til at opnå ganske meget læring.

Der er selvfølgelig ikke nogen magisk løsning, for der vil altid være elever, som er på udkig efter overspringshandlinger. Hvis det ikke er Facebook eller SMS, så sidder de og tegner eller glor ud af vinduet. Hvis nu disse elever oplevede at blive mødt i deres egen arena, kunne man muligvis nå nogle, som normalt ville være svære at nå.

Facebook i undervisningen rummer en række muligheder, som vil tiltrække eleverne. Der er også nogle faldgruber, som man som lærer skal være opmærksom på. En af de væsentligste faldgruber er, at man risikerer at få sin privatsfære invaderet, hvis man bliver venner med sine elever på Facebook. Derfor bør man oprette en separat lærerprofil, så man kan holde elevernes og sit eget privatliv adskilt. Man bør også etablere nogle retningslinjer på skolen om, hvordan kommunikation på Facebook foregår. Facebook er et kraftfuldt værktøj, som rummer mange interessante muligheder for at dele information med omverdenen, men der er også mulighed for misbrug. Bør eleverne kunne gå ind og se billeder fra lærerværelsets julefrokost? Eller bør læreren gå ind og se på elevernes feriebilleder, hvor de optræder i badetøj, eller er skidefulde til fest?

Facebook er kommet for at blive. Derfor bør man som uddannelse forholde sig til at lære eleverne konsekvenserne af at dele ud af deres pinlige eller uhensigtsmæssige optræden. Man bør også som lærer beskytte sig mod potentielle beskyldninger om skummel adfærd ved at opsætte klare retningslinjer for interaktionen med eleverne.

Alt dette kan lyde som afskrækkelse for at kaste sig ud i at benytte Facebook i undervisningen. Sådan skal det ikke forstås. Hvis man iagttager fornuftige retningslinjer i brugen af Facebook, kan man sagtens benytte servicen i undervisningen.

Hvad kan man så med Facebook?

I disse Ny skriftlighedstider er et medie, hvor det skrevne ord er i fokus, interessant. Mange lærere kæmper for at drive deres elever til at skrive. Men på Facebook skriver de unge lystigt om mangt og meget. Derfor rummer Facebook rig mulighed for at få engageret eleverne på den skriftlige front. Der er ingenting i vejen for at skriftlige opgaver kan løses og afleveres som en facebookopdatering. En af fordelene ved dette er, at man har mulighed for at inddrage resten af klassen – eller måske endda elevens øvrige omgangskreds i reflektionerne over opgaven. Det skal ikke forstås som at vennerne skal lave opgaven for eleven, men nærmere som et potentiale for at indgå i konstruktiv dialog med omverdenen. Hvis man udformer sine opgaver således, at besvarelsen kan afføde debat eller diskussion, så vil placeringen af besvarelsen på Facebook kunne hjælpe eleven til at skærpe sine argumenter i forhold til de kommentarer, besvarelsen måtte afføde. Man bør altså overveje i hvilket omfang ens opgaver egner sig til publicering på en platform, hvor folk kan ytre deres holdninger. Et traditionelt stilemne er måske ikke vejen frem på dette område.

Hvis man vælger at gå denne vej, så bør man også få eleverne til at overveje hvad god tone på nettet egentlig er. Trolls eller trolling er den betegnelse man bruger om folk – ofte anonyme kommentatorer – som skriver bevidst provokerende kommentarer for at få en negativ reaktion fra folk. Det fænomen findes også på Facebook. Derfor er det relevant at ruste eleverne til den mulighed, at nogle vil skrive provokerende kommentarer til deres opgavebesvarelser. Den bedste vej til at undgå dette er ganske enkelt at ignorere fjolserne og undlade at blive provokeret. Internettet er fyldt med den slags opmærksomhedshungrende typer, men hvis man ignorerer dem, så giver de som regel op og forsøger at få deres fix et andet sted.

Et andet relevant sted, hvor Facebook kan have sin berettigelse er i elevernes nyhedsforbrug. Rigtigt mange unge idag ser ikke nyhedsudsendelser. De får deres informationer fra Facebook. Derfor kan man med fordel få dem til at følge eksempelvis folketingspolitikeres facebookupdates, følge et nyhedsmedie på Facebook eller andre kilder, som også har en relevant tilstedeværelse på Facebook. Det vil give eleverne daglige nyheder direkte ind med morgenmaden, når de alligevel tjekker deres updates inden de skal i skole. Det kan blandt andet bruges i samfundsfagsundervisningen, hvor opdaterede nyheder er en væsentlig del af undervisningen.

Facebook er kommet for at blive. Eleverne kanaliserer en betydelig mængde energi ind i de sociale strukturer som Facebook tilbyder. Er det ikke vores opgave som undervisere at forholde os konstruktivt og nysgerrigt til et område af vores elevers liv, hvor store dele af deres information og viden kommer fra?

One Comment on "Facebook i undervisningen?"

Trackbacks for this post

  1. Wall.fm – små lukkede sociale netværk | IT i undervisningen

Leave a Comment

comm comm comm

Switch to our mobile site