Duolingo – sprogindlæring på mobilen

Sprogindlæring på smartphone

Internettet er et fantastisk redskab til at udveksle information på tværs af landegrænser. Imidlertid er sprogbarrierer et reelt problem, da mange relevante websites undgår brugernes opmærksomhed, da de er forfattet på et andet sprog. Google tilbyder at oversætte websites ved hjælp af Google Translate, men som de fleste sproglærere har lært af bitter erfaring, så har Google Translate mange begrænsninger.

Duolingo er et interessant bud på problemet med at oversætte internettet. I udgangspunktet er Duolingo en app, som man henter til sin smartphone og som på pædagogisk og underholdende vis lærer en et fremmedsprog ved hjælp af tekst, billeder og lyd. App’en er tilgængelig og let at bruge og niveauet er tilpas lavt for begyndere. Den kan selvfølgelig ikke stå alene i forhold til rigtig sprogundervisning, men den kan måske bruges som en sjov måde at få lavet spansk-lektierne på. Duolingo tilbyder pt. undervisning i sprogene spansk, engelsk, tysk, fransk, portugisisk og italiensk.

Bag Duolingo gemmer der sig et nærmest filantropisk foretagende. Tanken er nemlig, at efterhånden som brugerne af Duolingo bliver gode sprogbrugere på fremmedsprogene, så kan de løse oversættelsesproblemstillinger, som maskiner ikke kan løse. Det drejer sig blandt andet som semantiske sammenhænge, hvor Google Translate kommer til kort. Steder hvor menneskets sproglige intuition er nødvendig for forståelsen. De data som Duolingo dermed opsamler, bruges efterfølgende til at gøre sprogoversættelse på internettet bedre.

Se video om baggrunden for Duolingo

 

Embedly Powered

Duolingo findes til Android og iPhone

Læs mere på Duolingo.com

2 Comments on "Duolingo – sprogindlæring på mobilen"

  1. Jens 02/11/2013 at 14:33 · Reply

    Duolingo er noget af det smarteste jeg nogensinde er faldet over. I starten brugte jeg hjemmesiden memrise til at tilegne mig nye ting, men jeg fandt hurtigt ud af at det mest var sprog jeg ville lære. Da jeg faldt over duolingo igennem amerikaneren tim ferris (som har været med til at starte det op) så skiftede jeg straks til det, og siden da er mine spansk egenskaber blevet meget bedre.

    Har i selv positive oplevelser med det?

    • Christian Langballe 02/11/2013 at 19:55 · Reply

      Hej Jens
      Jeg faldt over videoen med Duolingos grundlægger og syntes, at ideen var rigtig god. Jeg underviser ikke i fremmedsprog, så jeg har ikke prøvet det der. Men jeg er selv igang med at pløje mig igennem spanskkurset i app’en. Det er ret fedt. Så hvis nogen fremmedsproglærere derude har lyst til at prøve Duolingo af og poste deres erfaringer herinde, ville det være fedt.
      Vh
      Christian

Leave a Comment

comm comm comm

Switch to our mobile site